SNART KAN DU SE DE FØRSTE TEGNINGER TIL OMBYGNINGEN AF VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Byggegruppen og arkitekterne har brugt sommeren til at arbejde videre med alle de gode forslag fra borgermødet den 25. juni, og nu glæder vi os til at se dig til et nyt borgermøde TIRSDAG DEN 24. SEPTEMBER kl. 19.00-21.00, hvor arkitekterne vil præsentere de første streger med inspiration i de input, de har fået.

Vi håber at se dig – og giver også denne gang aftenkaffen!

LEJ ROLIGT FORSAMLINGSHUSET – DER ER LÆNGE TIL BYGGERIET GÅR I GANG

Vi har i byggeudvalget drøftet, at der kan være tvivl om, hvorvidt man kan leje forsamlingshuset i ombygningsprocessen. Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at indtil videre sker der alene planlægning, og derefter følger fondssøgning, byggeansøgning og projektering.

Du kan derfor roligt leje forsamlingshuset, hvis du har et arrangement i 2019 eller 2020. Se i kalenderen her på hjemmesiden, hvornår der er ledigt og book din reservation hos Inge på tlf. 30222986

Gratis sommerkoncert i Vejstrup søndag d. 18. august

Maj-Britt Nikolajsen er en 38-årig Fynsk sangerinde, der har sunget i mange forskellige sammenhænge og elsker at give sangene noget ekstra dybde med sin dybe klang.

Maj-Britt har efterhånden mange års erfaring på bagen og formår altid at skabe en god, smuk, rørende eller hyggelig stemning. Hendes fineste opgave er at finde lige nøjagtig de sange, der passer til det publikum, hun synger for. Om det er den store smukke ballade, den lystige vise eller den rockede sang, så lover hun, at hun rammer publikum, hvor det kan mærkes.

Den 18. august kl. 15.00 har vi fornøjelsen af Maj-Britt ved gadekæret i Vejstrup. Med på scenen har hun pianist Morten Vinding.

Det er gratis at lytte med. Medbring gerne en picnickurv – men køb dine drikkevarer hos Vejstrup Forsamlingshus. Overskuddet går til forbedring af huset!

Vi glæder os til at se dig.

Maj-Britt Nikolajsen