TAK FOR EN GOD GENERALFORSAMLING

En stor tak til 30 fremmødte medlemmer fra Vejstrup Forsamlingshus og Støtteforening for en god og konstruktiv generalforsamling.

Referatet vil blive lagt på hjemmesiden, når det foreligger, men ganske kort så blev Henrik Kramer, Henrik Hansen og Michael Tørnqvist genvalgt til bestyrelsen for forsamlingshuset. Nyvalgt blev Mette Hahn. Suppleanter er Allan Rasmussen og Jonna Sørensen.

Bestyrelsen fik enstemmig opbakning til at foretage eventuel låneoptagelse i forbindelse med selvfinansiering til ombygningsprojeltet.

Til støtteforeningens bestyrelse nyvalgtes Morten Olsen. Inge Nielsen er suppleant.

DET ER BARE EN VIRUS

Vejstrup Forsamlingshus præsenterer næste live streamede foredrag tirsdag den 3. marts 2020 kl. 18.45 – 21.00
Emnet er denne gang højaktuelt: “Det er bare en virus”

Forelæser er Anders Fomsgaard – som du måske har set på TV. Han er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og leder af Virus Forskning & Udvikling (ViFU) ved Statens Serum Institut, København.
Efter det første foredrag i forsamlingshuset er vi sikre på, at det ikke bliver kedeligt!

Se mere på https://ofn.au.dk/sted

Dørene åbner kl. 18.30, og der er gratis adgang !


EVENTYRET OM FJEREN OG ROSEN

Vejstrup Forsamlingshus indbyder til EVENTYREFTERMIDDAG FOR BØRN FRA 5 ÅR OG DERES FORÆLDRE SØNDAG DEN 29. MARTS KL. 15.00 – 17.00.

Forsamlingshuset får besøg af JOSEFINE OTTESEN, der fortæller EVENTYRET OM FJEREN OG ROSEN.

Billetter koster 25 kr. for børn og 50 kr. for voksne og købes via Mobilepay nr. 5880VG senest den 25. marts. Vær venlig at anføre navn og antal børn og voksne i kommentarfeltet.
OBS: forfatteren har sat en grænse for tilhørerantallet, så det er først til mølle!

Program:
Kl. 14.45: Dørene åbnes, og vi finder vores plads. Børn bedes medbringe en pude eller et tæppe til at sidde på.
Kl. 15.00 – 16.00 Josefine Ottesen fortæller eventyret om Fjeren og Rosen
Kl.16.00 – 17.00 Hyggecafé med salg af saftevand, kaffe, te og lidt godt.

Josefine tilbyder et udvalg af sine bøger til fordelagtige priser, og man kan også få en autograf.

HUSK TILMELDING TIL SPISNING FØR GENERALFORSAMLINGEN

Forsamlingshuset er ved at lave en aftale, så der bliver mulighed for få lavet maden i huset, når man lejer det. På torsdag, hvor vi afholder vores generalforsamling, har du mulighed for at prøvesmage en lækker anretning.

HVIS DU IKKE ALLEREDE HAR TILMELDT DIG, SÅ KAN DU NÅ DET ENDNU PÅ TLF. 51802892 – SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER ONSDAG DEN 26. FEBRUAR.
VI SPISER KL. 18.00.

VEL MØDT I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS!

DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGERNE I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Der er ikke indkommet yderligere forslag, så dagsordenen for forsamlingshusets generalforsamling er denne:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Aflæggelse af beretning, herunder orientering om byggeprocessen
  3. Fremlæggelse af regnskab
  4. Generalforsamlingens godkendelse af bestyrelsens oplæg til eventuel lånoptagning i forbindelse med delvis selvfinansiering af ombygningen
  5. Indkomne forslag. Der er ikke indkommet nogle forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Der skal i år vælges 4 bestyrelsesmedlemmer foruden 2 suppleanter.
  7. Valg af 2 revisorer og suppleant
  8. Eventuelt

Den opmærksomme læser vil bemærke, at punktet “valg af formand” er udgået i forhold til, hvad vi tidligere har offentliggjort. Det skyldes, at sætternissen var kommet til at kopiere dagsordenen fra et forslag til vedtægtsændringer, som blev forkastet på generalforsamlingen 2019. Vi beklager fejlen.

Dagsorden for støtteforeningen er som følger:

1) Valg af dirigent og referent.
2) Formandens beretning
3) Kasserers beretning
4) Valg af bestyrelse. Der skal vælges 1 medlem til bestyrelsen og 1 suppleant.
5) Valg af revisorer. Der skal ikke vælges revisorer i år, da disse er valgt for 2 år.
6) Vedtægtsændringer.
7) Eventuelt.

HUSK TILMELDING TIL SPISNING PÅ TLF. 51802892 SENEST DEN 24. FEBRUAR

VI SPISER KL. 18.00, OG GENERALFORSAMLINGEN STARTER KL. 18.30.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

FASTELAVN ER MIT NAVN

Tag godt imod klovnerne, når de kommer rundt med raslebøssen LØRDAG DEN 22. FEBRUAR MELLEM KL. 9.00 OG 15.00 og samler penge ind til driften af vores fælles mødested Vejstrup Forsamlingshus.

Hvis du ikke er hjemme, kan du støtte med et beløb på Mobilepay 1805UX.
Vær rar at skrive din adresse i kommentarfeltet.

PÅ FORHÅND EN STOR TAK FOR DIN STØTTE!


VIL DU SPISE MED I FORSAMLINGSHUSET FORUD FOR GENERALFORSAMLINGERNE DEN 27. FEBRUAR?

Vi starter med EN LET ANRETNING KL. 18.00
DET ER GRATIS AT SPISE MED, MEN FOR AT UNDGÅ FOR MEGET MADSPILD VIL VI GERNE HAVE EN FORNEMMELSE AF, HVOR MANGE DER DELTAGER I SPISNINGEN.
SEND DERFOR VENLIGST EN SMS TIL 51802892 SENEST DEN 24. FEBRUAR, hvis du deltager i spisningen.

GENERALFORSAMLINGEN FOR FORSAMLINGHUSET STARTER KL. 18.30.
Når den er afsluttet, starter GENERALFORSAMLINGEN I STØTTEFORENINGEN.
Mødet forventes at slutte ved 20-tiden, men allersenest kl. 21.00.

Hvis du kender til nogle, der ikke er med på Facebook, må du gerne sprede budskabet.
TAK FOR DIN HJÆLP OG PÅ GENSYN DEN 27. FEBRUAR.

KVANTECOMPUTEREN

LIVE STREAMET FOREDRAG TIRSDAG DEN 18. FEBRUAR KL. 18.45 – 21.00

Velkommen i Vejstrup Forsamlingshus til det første foredrag – direkte transmitteret fra Søauditorierne på Aarhus Universitet! Her kan du få en særlig oplevelse sammen med flere tusind andre danskere, når vi live streamer foredraget om KVANTECOMPUTEREN, idet der kigges med fra biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Dørene åbnes kl. 18.30 – find din plads senest 18.45.

DER ER GRATIS ADGANG.