Svendborg Kommune har afsat en pulje til at understøtte lokale fællesskaber og lokaldemokrati. Puljen kaldes Borgerbudget, og fordeles i et samarbejde mellem Lokaludvalget og foreninger og ildsjæle, der skaber fællesskab, lokaldemokrati og konkrete resultater.
I Landsbyklyngen Gudmekongens Land er der afsat 200.000 kr. Ansøgningsfristen er 7. juni.
Sådan søger man:
Vejstrup Forsamlingshus vil gerne stå bag ansøgningerne i Vejstrupområdet, så hvis du har en god idé, kan du henvende dig til Vejstrup Forsamlingshus og få formandens underskrift på dit projekt. Mail til henrik.kramer@hotmail.com eller ring 81 61 21 06 og aftal nærmere.
Man kan enten bruge ansøgningsskemaet herunder eller besvare følgende spørgsmål i en mail:
Projekttitel:
Budget:
Projektets formål:
Projektbeskrivelse:
Initiativtagere: (herunder kontaktoplysninger)
Hvordan skaber projektet værdi for hele Gudmekongens Land:
Tidshorisont:
Send eventuelt billeder eller andet materiale med.
Ansøgningerne skal sendes senest 7. juni til borgerbudget@gmail.com
Kriterier for ansøgningen:
At fremme fællesskaber i hele Gudmekongens Land eller i et af de enkelte lokalområder gennem kommunikation, verdensmål, adgang til naturen eller mødet mellem generationer.
VI GLÆDER OS TIL AT STØTTE OP OM DIN IDÉ
Venlig hilsen
Vejstrup Forsamlingshus