TILBLIVELSEN AF DET MODERNE MENNESKE – GRATIS FOREDRAG

Kom med på en tur gennem menneskets genetiske historie med nedslag i nogle af de begivenheder der skabte de befolkningsgrupper vi kender fra nutidens verden.

I dette foredrag tager Eske Willerslev os gennem menneskets genetiske historie og gennemgår nogle af de begivenheder, fra sygdomsepidemier til folkevandringer, der skabte de befolkningsgrupper vi kender fra nutidens verden.

Molekylærbiologien har fundamentalt ændret vores forståelse af menneskets historie. Menneskets historie har vist sig at være langt mere dynamisk, end vi troede. Derfor er langt de fleste landes befolkninger genetisk set et resultat af begivenheder, der skete meget sent i menneskets historie.

Det er i Vejstrup Forsamlingshus tirsdag den 17. november kl. 18.45. Dørene åbnes kl. 18.30. Der er ikke tilmelding, men vi beder om navn og telefonnummer ved indgangen.

Husk mundbind, når du ikke sidder på din stol. Vi glæder os til at se dig!