TAK FOR HJÆLPEN

Vi har i den sidste tid bedt om, at beboere i Vejstrup og omegn ville sprede budskabet om En aften for fred og frihed, fordi vi var lidt sent på den i forhold til de sædvanlige informationskilder. Det lykkedes over al forventning at få budskabet ud. Der deltog næsten 50 personer i kirken, og lidt færre i forsamlingshuset. En stor TAK for hjælpen!

En stor TAK til også til alle, der bidrog til En aften for fred og frihed med deres hjælp til forberedelser, kagedonationer og oprydning.
TAK til menighedsrådet og kirkebetjeningen for samarbejde om arrangementet.
TAK alle, der deltog i kirken og forsamlingshuset, og TAK for betaling for kaffe og kager. Vi kan sende 1285 kr. af sted til Folkekirkens Nødhjælp!

Det blev en smuk og stemningsfuld aften med plads til alvor og eftertanke, smil og munterhed. Uta Motz og Christian Søgaard havde sammensat et virkelig fint program med salmer, sange og musik – serveret som såvel fællessang som optræden af de to.
Aftenen indfriede alle forventninger fra arrangørernes side, og måske har vi skabt en ny tradition?