MANDAG DEN 1. APRIL (og det er ingen aprilsnar!!) vil forsamlingshuset byde store og små til en påskeskattejagt.
Klæd dig på til en udendørsaktivitet for hele familien – du skal bare møde op ved forsamlingshuset kl. 9.30, hvor den første post venter dig. Forsamlingshusets påskehare har gemt nogle poster rundt i byen, som du og din familie skal finde.
Når alle poster er fundet og gåden er løst, belønnes der med et påskeæg.
Ruten vil være egnet for alle aldre – også dem med rollator.