- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Indkomne forslag: Generalforsamlingen skal godkende, at Svendborg Kommune opretter pant kr. 700.000-, som sikkerhed for optaget lån på kr. 700.000,-
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. På valg er Karina, Henrik H., Charlotte og Henrik K. Alle modtager gerne genvalg. Som suppleanter er Michael T. og Kirsten Thur. De modtager gerne genvalg
- Valg af 2 revisorer og suppleant. Som revisor er Lene Isager på valg. Hun modtager gerne genvalg.
- Eventuelt – arbejdsgrupper opfordring
Forfatterarkiv: Elisabeth Antonsen
DE LIVESTREAMEDE FOREDRAG ER GODT I GANG – GLÆD DIG TIL NÆSTE UGE
“JAGTEN PÅ DEN PERFEKTE VEJRSUDSIGT”
Meteorolog Jesper Eriksen fra DMI og professor i vejr- og klimafysik Eigil Kaas fra Københavns Universitet fortæller om det danske vejr, om videnskaben bag hvordan meteorologer kan udarbejde vejrudsigter, og hvordan der forskes i at gøre dem endnu bedre.
Vi ses tirsdag den 27.2. i Valgmenighedens Hus, Brudagervej 6 i Vejstrup. Foredraget starter kl. 19.00 præcis, så vi opfordrer til at være der i god tid.
Der er gratis adgang, og du kan købe en forfriskning i pausen eller inden foredraget.
VI GLÆDER OS TIL AT STARTE FORÅRETS LIVESTREAMEDE FOREDRAG TIRSDAG DEN 20.2.2024 KL. 19.00 – 21.00
“ER PARASITTER OG MIKROBER VORES FJENDER?”
Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet fortæller om samspillet mellem mennesket og de mikrober, vi lever i symbiose med. For hvis vi vil forstå mennesket, de sygdomme vi lever med og vores evolutions-historie , bliver vi også nødt til at medregne mikroberne og parasitterne, som lever i os.
Vi streamer i Valgmenighedens hus, Brudagervej 6. Der er gratis adgang, og du kan som sædvanlig købe forfriskninger i pausen.
Kom i god tid – foreddraget starter meget præcist.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS
SOM TIDLIGERE BEKENDTGJORT AFHOLDES GENERALFORSAMLINGEN MANDAG DEN 26.2.2024 KL.19.00 – 21.00.
Det foregår i forsamlingshuset, så hvis du ikke allerede har set, hvor flot der er blevet, er dette en oplagt mulighed for at komme og se det og samtidig deltage i generalforsamlingen.
Der vil være kaffe/the og kage.
Dagsorden jf. vedtægterne:
- Valg af dirigent og referent
- Aflæggelse af beretning
- Fremlæggelse af regnskab
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
- Valg af 2 revisorer og suppleant
- Eventuelt
Eventuelle forslag sendes til formanden på mail: henrik.kramer@hotmail.com senest mandag den 19.2.2024. Herefter offentliggøres den endelige dagsorden.
VI VIL VEJSTRUP
NU ER DER BRUG FOR DIG, SOM IKKE ER TIL BYGGESTØV OG VÆRKTØJ, MEN SOM KAN SÆTTE TING PÅ RETTE PLADS
Alle de mange ting, der har været opbevaret hos Agro Store skal nemlig nu bæres/køres tilbage til Vejstrup Forsamlingshus, gøres rene for støv og anbringes på deres nye pladser.
Måske skal der også gøres lidt rent, inden de kan sættes på rette plads?
Det vil ske i weekenden den 24.-25. februar, så meld dig til på mail henrik.kramer@hotmail.com eller på tlf. 81612106 – hvad enten du kan hjælpe begge dage eller bare et par timer en af dagene.
Til gengæld for din hjælp får du morgenmad kl. 8.30, frokost og eftermiddagskaffe – og ikke at forglemme hyggeligt samvær. Vi slutter senest kl. 15.30.
FORSAMLINGSHUSET BYGGER OM – MEN FASTELAVN BLIVER DET ALLIGEVEL
Igen i år arrangerer Vejstrup Valgmenighed og Vejstrup Forsamlingshus fastelavnfest for børn og barnlige sjæle.
Vi mødes i Valgmenighedskirken Fastelavnssøndag den 11. februar kl. 10.00. Vi hører om fastelavn, synger og leger.
Derefter går vi i samlet flok til Ådalens Plejecenter. Her vil vi glæde beboerne med vores sang. Vi går derefter tilbage til Kirkehuset på Brudagervej 6, hvor Frey Klarskov og Anne Kjær Wæhrens spiller op til hygge, fællessang og leg.
Der kan købes kaffe, fastelavnsboller med mere, og vi skal slå katten af tønden i to grupper – en for de små og en for de lidt større.
SKAL DU BRUGE ET SELSKABSLOKALE I 2024?
Om få måneder vil du kunne leje et nyrenoveret Vejstrup Forsamlingshus med lækre faciliteter – nyt køkken, nye toiletter og lækkert istandsatte lokaler.
Her på hjemmesiiden kan du både finde en kalender, hvor du kan se, hvornår huset er ledigt, og hvad det koster at leje.
Kontakt Inge Nielsen på telefon: 30 22 29 86, når du har fundet en dato, der passer dig.
I MORGEN KL. 9.00 STARTER ONSDAGS-SENIORTRÆNEHOLDET EFTER JULEFERIEN.
DET KOSTER 550 KR. FOR TRÆNING INDTIL PÅSKEFERIEN.
Hvis du vil være med, kan du tilmelde dig via www.mariesvendsen.dk under holdtræning eller ved betaling på mobilepay 64395.
Indtil Vejstrup forsamlingshus er færdigrenoveret, træner vi på OURE FRISKOLE.
Hvis du en dag er forhindret i at komme en onsdag, så er du velkommen til at komme om mandagen i stedet for – eller give din “tur” til en bekendt.
I MORGEN KL. 9.00 STARTER MANDAGS-SENIORHOLDET EFTER JULEFERIEN.
DET KOSTER 550 KR. FOR TRÆNING INDTIL PÅSKEFERIEN.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt træner og fysioterapeut Marie Svendsen på tlf. 23491259 eller kontakt@mariesvendsen.dk. Du kan også bare tilmelde dig via www.mariesvendsen.dk under holdtræning eller ved betaling på mobilepay 64395.
PS Indtil Vejstrup forsamlingshus er færdigrenoveret, træner vi på OURE FRISKOLE
1000 TAK TIL ALLE DEM DER BIDRAGER MED ARBEJDSKRAFT, INTERESSE OG ANDEN HJÆLP TIL “BYENS HUS”
De næste chancer for at deltage i en arbejdsdag er i arbejdsweekenden den 13.-14. januar og den 27.-28. januar.
Men du kan også hjælpe nogle fredage fra kl. 14.00 – eller på et andet aftalt tidspunkt, der passer dig bedre.
Ret henvendelse til Henrik Kramer på tlf. 81612106 og få en snak om, hvad du kan hjælpe med.