PÅ SØNDAG GÅR DET LØS

Kom og vær med på legepladsen for enden af Jernbanevej til leg for både voksne og børn fra kl. 10.00 -16.00.

Der er både turneringer og ”fri leg”, diverse spil og endda en hoppepude!
Medbring også gerne dit eget spil eller en aktivitet til glæde for dig selv og andre.

Hvad enten du vil være aktiv hele dagen eller bare vil nyde en kop kaffe og kage med dine naboer, så kom og vær en del af fællesskabet.

Det er gratis at deltage, men du kan købe forfriskninger på pladsen i form af kaffe & te, sodavand, æblemost, lækkerier fra lokale Kondit&Dat, pizzasnegle, kardemommesnurrer, cheesecake, is og andre gode sager og på den måde være med til at støtte Vejstrup Forsamlingshus.

Se programmet her:

10:00 – velkommen
10:30 – kongespils turnering (Ispinde til vinderne)
12:00 – frokost
12:30 – tovtrækning
13:00 – rundbold
14:00 – 5 kamp: Støvlekast – æggeløb – sækkeløb – træben – hemmelig udfordring
15:00 – Fodbold
16:00 – tak for denne gang

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

HAR DU MELDT DIG TIL VEJSTRUP SPISER SAMMEN OG LÆKKER GRILLMAD DEN 3. AUGUST?

Skynd dig at melde dig til, så du ikke går glip af grillmad med salatbar og is i fællesskab med andre Vejstrupborgere.
Vi ses i Valgmenighedens hus på Brudagervej nr. 6 torsdag den 3. august kl. 17.30 – 19.30
Prisen er 50 kr. for voksne og GRATIS for børn under 12 år.
Drikkevarer kan købes.
Skriv til Bitten på tlf. 52148883. Husk at skrive antal personer, og om du ønsker glutenfri eller vegansk.

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER TIRSDAG DEN 1. AUGUST.

SENIORTRÆNING FORTSÆTTER PÅ NY LOKATION

Seniortræningen i Vejstrup Forsamlingshus flytter til den gamle aula på Oure Friskole, mens der bygges om. Adressen er Hammesbrovej 7, 5883 Oure.
Første omgang starter onsdag d. 16. august kl. 9.00 og slutter onsdag d.11. oktober. Prisen er 500,-, som betales i forbindelse med opstart på MobilePay 64395 eller kontant ved første træning.
Er du nysgerrig eller har spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte underviser og fysioterapeut Marie Svendsen på 23491259.

Tilmelding til Marie på telefon eller via mail: marieseersholm@hotmail.com

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

VEJSTRUP LEGER SAMMEN

Har du en barnlig sjæl eller mangler du en makker i kongespil, så er den 6 august lige noget for dig!

Det er med sprudlende energi og fællesskabet i centrum, at Vejstrup forsamlingshus byder velkommen til en ny aktivitet med navn: “Vejstrup leger sammen”, der ellers kunne have interesse.
Det hele vil foregå på den store plæne på legepladsen for enden af Jernbanevej fra kl. 10-16, så der er rig mulighed for leg.

Dagens løse program:
10:00 – velkommen
10:30 – kongespils turnering (Ispinde til vinderne)
12:00 – frokost
12:30 – tovtrækning
13:00 – rundbold
14:00 – 5 kamp: Støvlekast – æggeløb – sækkeløb – træben – hemmelig udfordring
15:00 – Fodbold
16:00 – tak for denne gang

Der vil også være: diverse havespil og boldspil – airtrack (hoppepude) – legetøj til børn mm.
Medbring gerne dit eget spil eller en aktivitet til glæde for dig selv og andre.

Der være mulighed for køb af forfriskninger:
kaffe & te
sodavand
æblemost
lækkerier fra lokale Kondit&Dat
pizzasnegle
kardemommesnurre
cheesecake
Is
og andet du ikke kan modstå – så støt op og glem madpakken derhjemme.

Hvad enten du vil være aktiv hele dagen eller bare vil nyde en kop kaffe og kage med dine naboer, så kom, kom, kom.
PS. Aflysning kan forekomme hvis vejret ikke er med os. Udmelding kommer en uge inden.

Venlig hilsen “Vejstrup leger sammen”-gruppen

YOGA MED NY LOKATION OG NYT TIDSPUNKT

Forsamlingshusets yogahold flytter i den kommende sæson tidspunkt til Vejstrup Efterskoles gymnastiksal og mødes torsdag kl 18.00 – 19.00.
Instruktør er fortsat Kirsten Pram.

Holdet starter torsdag den 7.9.2023 og slutter efter påske.
Der holdes fri i uge 42, jul/nytår og uge 7.

Pris: 1000 kr.

Tilmelding til Ene på tlf. 23259414

VEJSTRUP SPISER STADIGVÆK SAMMEN

Sæt x i kalenderen – til efteråret spiser Vejstrup nemlig sammen igen blot på ny adresse.

Her får du datoer og menu:
3. august: grill med salatbar og is – 5. oktober: mexicanske pandekager og trifli – 7. december: ristaffel og ris á la mande

Meld dig gerne til hos Bitten allerede nu på tlf. 52148883. Husk at skrive antal personer, og om du ønsker glutenfri eller vegansk.

Vi ses i hus på Brudagervej nr. 6 – alle gange kl. 17.30

GODT BEGYNDT…….

Indenfor er der kun de bare mure, rå lofter og betongulve tilbage i den flade tilbygning. Mange frivillige har lagt deres gode arbejdskraft i huset og er godt på vej til at have gjort det så klart, at håndværkerne kan gå i gang med deres del af arbejdet i starten af august.

Udenfor er der til gengæld allerede ved at blive bygget noget op efter nedbrydningen af det gamle skur. Et nyt depot af træ ser så småt dagens lys – og det er godt at kunne se frem til, at borde, stole, gymnastikredskaber og lignende snart kan blive opbevaret tørt og godt.

Der vil blive behov for flere arbejdsweekender for frivillige i forbindelse med den store sal og caféen. Hold derfor øje med de datoer, der snart bliver meldt ud, hvis du vil tage del i arbejdet og det gode fællesskab omkring ombygningen

ENDNU ENGANG TAK TIL ALLE DEM, DER INDTIL NU HAR GIVET EN HÅND MED. Vi ses igen til et hyggeligt og konstruktivt samarbejde og fællesskab i “Vejstrup bygger sammen”!

Skriften på væggen fra tidligere tider

GLÆDELIG SOMMER – OG VI SES!

Vejstrup Forsamlingshus ønsker alle borgere en rigtig god sommer og på gensyn efter ferien. Selv om forsamlingshuset bygges om, så ligger foreningen ikke stille. Du kan her se de aktiviteter, der er planlagt på nuværende tidspunkt, men hold øje med hjemmesiden og Facebook – måske kommer der mere på programmet.

Og husk: der kan stadig bruges hænder til det frivillige arbejde med ombygningen. Kontakt blot formand Henrik Kramer på henrik.kramer@hotmail.com