SAVNEDE DU FORSAMLINGSHUSETS FASTELAVNSKLOVNE I LØRDAGS?

Det gjorde byggegruppen – for de penge, klovnene havde raslet ind, ville have bidraget til, at pengometeret på forsamlingshusets mur var steget yderligere.

Heldigvis kan man bidrage til byggeprojektet på anden vis! I stedet for at lægge penge i raslebøssen, kan man nemlig overveje at købe en folkeaktie. Der er ingen begrænsning på, hvor mange man kan købe – eller hvor stort et beløb, der skal stå på aktierne. Dog er minimumsbeløbet 100 kr.
Send penge via bankoverførsel: 5986 – 1170179 eller MobilePay nr.: 56904 (støtteforeningen). Vær venlig at skrive et F + din adresse i kommentarfeltet, så bringer vi aktien ud til dig.

PÅ FORHÅND EN KÆMPE TAK FOR DIN STØTTE.

FOLKEAKTIER MED AFSTAND

Vi har ændret mange planer i Vejstrup Forsamlingshus på grund af Corona . Nu ændrer vi også planer ang. folkeaktier og sælger dem på en lidt anden måde end planlagt – nemlig med afstand.

På et tidspunkt i løbet af de næste par uger vil repræsentanter fra Vejstrup Forsamlingshus banke på din dør. Du fortæller dem, hvor stor en folkeaktie, du vil købe og bliver registreret med navn, adresse og beløb.

Du betaler med MobilePay på 56904 (støtteforeningen) eller bankoverførsel på 5986 – 1170179. Hvis du har behov for at betale med kontanter, så beder vi dig række dem ud i en plastikpose.

Du får altså ikke som tidligere planlagt udleveret folkeaktien med det samme; men når din betaling er gået ind, får du leveret folkeaktien på Coronasikker vis.

På den måde undgår vi nærkontakt og kommer alligevel videre med pengeindsamlingen til ombygningen af forsamlingshuset, hvilket har stor betydning i forhold til fondssøgningen.

Vi håber, du stadig vil støtte projektet og siger på forhånd mange tak for din hjælp.