FASTELAVN ER MIT NAVN


Igen i år fejrer Vejstrup Forsamlingshus og Vejstrup Valgmenighed fastelavn.
Vi glæder os til at lytte, synge, lege og slå katten af tønden sammen med en flok glade, udklædte børn – jeres forældre må også godt komme klædt ud!!

Vi mødes i Valgmenighedskirken Fastelavns Søndag d. 19. februar kl. 14.00 – vi hører om fastelavn, synger og leger sammen med Anders Carlsson og Anna Aagaard.

Derefter går vi i samlet flok til Ådalens Plejecenter – her vil vi glæde beboerne med vores sang. Efter opholdet fortsætter vi til Vejstrup Forsamlingshus, hvor Frey og Anna spiller op til hygge, fællessang og leg – der kan købes kaffe, fastelavnsboller med mere, og vi skal slå katten af tønden i to grupper – en for de små og en for de lidt større.

Husk at alle er velkomne – piger, drenge, fædre, mødre , bedsteforældre , oldeforældre – ja, alle glade og barnlige sjæle – kom og vær med til en hyggelig eftermiddag.

Billeder fra fastelavn 2022

FODBOLDFEST I FORSAMLINGSHUSET

Den lille sal var pyntet til fest, da der lørdag d. 26 nov. blev holdt fodboldfest i Vejstrup forsamlingshus, og Danmark skulle møde Frankrig. 36 fans fandt vej til huset og havde nogle fornøjelige timer med sang, fadøl og grillede pølser i pausen.
Trods landsholdets nederlag havde alle en god dag i “huset”

HAR DU SAT KRYDS – OGSÅ I KALENDEREN?

MANDAG DEN 24. OKTOBER KL. 19.00 SKAL DU NEMLIG TIL DEMOKRATIETS AFTEN I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS.

David Bernicken fra Fyens Amts Avis styrer slagets gang, når kendte kandidater fra 12 af de opstillede partier debatterer om SUNDHED, KLIMA, ØKONOMI OG FORSVAR.

Du kan stille spørgsmål undervejs, så det er NU, du skal på banen og blive klogere på, hvad de enkelte partier står for.

Erling Bonnesen (Venstre)
Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet)
Anders Johansson (Konservative)
Rasmus Helveg (Radikale Venstre)
Karsten Hønge (Socialistisk Folkeparti)
Henrik Tørnqvist Lauridsen (Nye Borgerlige)
Kasper Krebs (Alternativet)
Dorthe Ullemose (Dansk Folkeparti)
Bent Juel Sørensen (Danmarksdemokraterne)
HC Wulff (Moderaterne)
Reza Javid (Enhedslisten)
Katrine Daugård (Liberal Alliance)

VEL MØDT I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

KOM OG STIL DE SPØRGSMÅL, DER ER VIGTIGE FOR DIG AT FÅ SVAR PÅ.

MØD DIN FOLKETINGSKANDIDAT.

Listen af deltagere i panelet til DEMOKRATIETS AFTEN I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS bliver stadig længere. Vi kan nu byde velkommen til

Erling Bonnesen (Venstre)
Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet)
Anders Johansson (Konservative)
Rasmus Helveg (Radikale Venstre)
Karsten Hønge (Socialistisk Folkeparti)
Henrik Tørnqvist Lauridsen (Nye Borgerlige)
Kasper Krebs (Alternativet)
Dorthe Ullemose (Dansk Folkeparti)
Bent Juel Sørensen (Danmarksdemokraterne)
HC Wulff (Moderaterne)
Reza Javid (Enhedslisten)
Katrine Daugaard (Liberal Alliance)

Politikerne skal i mindre paneler à 3-4 kandidater diskutere 4 emner.
Hold øje med nærmere information om emnerne og den endelige liste af politikere.

OG HVORNÅR ER DET NU, DET ER?
DET ER MANDAG DEN 24. OKTOBER KL. 19.00 – 21.00

TAK FOR HJÆLPEN

Vi har i den sidste tid bedt om, at beboere i Vejstrup og omegn ville sprede budskabet om En aften for fred og frihed, fordi vi var lidt sent på den i forhold til de sædvanlige informationskilder. Det lykkedes over al forventning at få budskabet ud. Der deltog næsten 50 personer i kirken, og lidt færre i forsamlingshuset. En stor TAK for hjælpen!

En stor TAK til også til alle, der bidrog til En aften for fred og frihed med deres hjælp til forberedelser, kagedonationer og oprydning.
TAK til menighedsrådet og kirkebetjeningen for samarbejde om arrangementet.
TAK alle, der deltog i kirken og forsamlingshuset, og TAK for betaling for kaffe og kager. Vi kan sende 1285 kr. af sted til Folkekirkens Nødhjælp!

Det blev en smuk og stemningsfuld aften med plads til alvor og eftertanke, smil og munterhed. Uta Motz og Christian Søgaard havde sammensat et virkelig fint program med salmer, sange og musik – serveret som såvel fællessang som optræden af de to.
Aftenen indfriede alle forventninger fra arrangørernes side, og måske har vi skabt en ny tradition?

KAGEBAGERE SØGES TIL EN AFTEN FOR FRED OG FRIHED

Til arrangementet den 4. maj vil kaffe og kage være gratis, men vi opfordrer til, at man betaler et selvvalgt beløb, der vil gå ubeskåret til Folkekirkens nødhjælp.

Kunne du tænke dig at hjælpe med kagebagningen, så send en sms til Elisabeth på 2128 4056. Du bestemmer selv, hvad du vil bage, og om du vil donere din kage, eller om du vil have penge for materialerne.

Vi er blot glade for din hjælp.