MENNESKEDYRET HOMO SAPIENS

Tirsdag den 16. april – sidste livestreamede foredrag i foråret 2024

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere, og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.

IG NOBEL PRIZE

Tirsdag den 9. april – humoristiske foredrag på engelsk.

Denne foredragsaften præsenteres er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor, så denne aften kan du  opleve hele fire forelæsere med afsæt i den skøre pris ‘Ig Nobel Prize’, som er kendt under sloganet ‘first laugh, then think’.

Du vil først høre prisens stifter, Marc Abrahams, fortælle om prisen, og derefter vil tre af prisvinderne præsentere den forskning, de fik prisen for. (Foredraget foregår på engelsk).

  1. Mariska Kret and Eliska Prochazkova, Leiden University, the Netherlands – for seeking and finding evidence that when new romantic partners meet for the first time, and feel attracted to each other, their heart rates synchronize.

The research won The Ig Nobel Applied Cardiology Prize in 2022.

  1. Jonathan Williams, Dr. and professor at Max Planck Institute for Chemistry in Mainz, Germany – for chemically analyzing the air inside movie theaters, to test whether the odors produced by an audience reliably indicate the levels of violence, sex, antisocial behavior, drug use, and bad language in the movie the audience is watching.

The research won The Ig Nobel Chemistry Prize in 2021.

  1. C.W. (Kees) Moeliker, biologist and director of the Natural History Museum, Rotterdam, Netherlands – for documenting the first scientifically recorded case of homosexual necrophilia in the mallard duck. 

The research won The Ig Nobel Biology Prize in 2003.

Warning: The lectures are not suitable for the humourless 😊

Det er svært i ord at beskrive Ig Nobel Prize – overvej at tage chancen og opleve det. Emnerne lyder i hvert fald sjove 😊

BOMBEN

Tirsdag den 19. marts – livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet

Atombomben blev til for over 75 år siden. Mellem de to Verdenskrige opstod fysikken, der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop, som krigen var ved at slutte.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om, hvordan atombomben blev til og ændrede verden, og fysikken i, hvordan atombomber virker.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er, om vi kan leve med bomben?

Aftenens to foredragsholdere er kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen

DE LIVESTREAMEDE FOREDRAG ER GODT I GANG – GLÆD DIG TIL NÆSTE UGE

“JAGTEN PÅ DEN PERFEKTE VEJRSUDSIGT”

Meteorolog Jesper Eriksen fra DMI og professor i vejr- og klimafysik Eigil Kaas fra Københavns Universitet fortæller om det danske vejr, om videnskaben bag hvordan meteorologer kan udarbejde vejrudsigter, og hvordan der forskes i at gøre dem endnu bedre.

Vi ses tirsdag den 27.2. i Valgmenighedens Hus, Brudagervej 6 i Vejstrup. Foredraget starter kl. 19.00 præcis, så vi opfordrer til at være der i god tid.

Der er gratis adgang, og du kan købe en forfriskning i pausen eller inden foredraget.

VI GLÆDER OS TIL AT STARTE FORÅRETS LIVESTREAMEDE FOREDRAG TIRSDAG DEN 20.2.2024 KL. 19.00 – 21.00

“ER PARASITTER OG MIKROBER VORES FJENDER?”

Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet fortæller om samspillet mellem mennesket og de mikrober, vi lever i symbiose med. For hvis vi vil forstå mennesket, de sygdomme vi lever med og vores evolutions-historie , bliver vi også nødt til at medregne mikroberne og parasitterne, som lever i os.

Vi streamer i Valgmenighedens hus, Brudagervej 6. Der er gratis adgang, og du kan som sædvanlig købe forfriskninger i pausen.

Kom i god tid – foreddraget starter meget præcist.

EFTERÅRSSÆSONENS SIDSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG

Sidste chance for at opleve de livestreamede, naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet er tirsdag den 21. november kl. 19.00, når Vejstrup Forsamlingshus streamer i Valgmenighedens kirkehus.
Denne gang handler det om celler:
Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør, at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt; men når det går galt, kan det så kimen til cancer. I dette foredrag kan du høre en molekylærbiolog udfolde cellens funktioner og kontrolsystemer.
Foredragsholder er lektor i molekylærbiologi Lotte Bjergbæk, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

UDEN KRYPTERING, INGEN INTERNET

Det er emnet for næste naturvidenskabelig foredrag, som Vejstrup Forsamlingshus livestreamer fra Aarhus Universitet tirsdag den 14. november kl. 19.00 – 21.00.

Hvordan kan vi kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet? Et af hjælpemidlerne er kryptering, som dette foredrag vil give os viden om. Vi skal også høre om, hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – f.eks. ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.

Foredragsholdere er professorer i datalogi Ivan Bjerre Damgård og Jesper Buus Nielsen, begge Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

VEL MØDT I VALGMENIGHEDENS HUS, BRUDAGERVEJ 6 – DER ER GRATIS ADGANG

ANTISTOF OG ANTIVERDEN

VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS LIVESTREAMER NÆSTE FOREDRAG TIRSDAG DEN 7. NOVEMBER KL. 19.00 – 21.00

Emnet er: Antistof og antiverden
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.
Foredragsholder er Professor i fysik Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

VI LIVESTREAMER I VALGMENIGHEDENS HUS, BRUDAGERVEJ 6 – SES VI? DER ER SOM SÆDVANLIG GRATIS ADGANG.

HVORDAN FUNGERER HJERNEN?

Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen? Hør om den nyeste hjerneviden og om de hjernesygdomme, forskerne kæmper mod.

Bliv klogere på det, når Vejstrup Forsamlingshus livestreamer næste gang TIRSDAG DEN 24. OKTOBER KL. 19.00 PRÆCIS I KIRKEHUSET, BRUDAGERVEJ 6.

Foredragsholder er Leif Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Neuroradiologisk afsnit Aarhus Universitetshospital.