HAR DU KØBT DIN BILLET?

Lørdag d. 8. oktober kl. 18.00 slår Vejstrup Forsamlingshus dørene op til en helt særlig aften. Udover aftensmad serverer vi nemlig denne dag et genhør med sange fra den sangskat, som det mangeårige makkerpar Benny Andersen og Povl Dissings har efterladt sig.

Der forventes en aften med levende samspil, humor og måske en lille tåre – kort sagt: en kærlig musikalsk hilsen. Med tabet af først Benny Andersen og på det seneste også Poul Dissing er det blevet endnu mere relevant at hylde og mindes.

Bassist Jens Jefsen og trommeslager Morten Lund, som begge turnerede med den originale Dissing/Andersen kvartet indtil Benny Andersens død, har samlet et nyt orkester som hylder makkerparrets elskede sange og tekster.

Ud over Morten Lund og Jens Jefsen består orkesteret af Poul Dissings søn Rasmus Dissing, som naturligvis er i front med sin vokal, og Henrik Gunde på piano.

Du kan sikre dig en billet på https://www.billet.dk/en-hyldest-til-benny-andersen#bio

Prisen er 270 kr. for spisning og koncert (inkl. billetgebyr)