HVER FUGL SYNGER MED SIT NÆB

Er du klar til en ny omgang fællessang i Vejstrup Forsamlingshus?

Vi synger sammen i Vejstrup er et nyt tiltag for alle sangglade borgere i Vejstrup og omegn, og efter en hyggelig start, hvor Vejstrups Linje 4 var værter ved den første sangaften, håber vi at se endnu flere den 17. november, når vi igen synger sammen i Vejstrup. Alle er velkomne, og denne gang er det Anders Carlsson og André Isager, der fører os gennem nogle af Højskolesangbogens sange.

Arrangementet er fra kl. 19.30 – 21.30. Der kan købes kaffe og te, og blandt andet derfor vil vi gerne bede om tilmelding til Jonna senest den 16. november på tlf. 31906937.

Vector illustration of three little birds singing happily with musical notes.