Vejstrup Forsamlingshus har i dag fået overrakt en donation på 20.000 kr. fra Sydfyns Elforsynings Almene Fond. Overrækkelsen skete ved en fin, udendørs sammenkomst på terrassen uden for Sydfyns Elforsynings kantine.
Fondens formand Søren Bøving Andersen bød velkommen og overrakte pengegaverne. Henrik Kramer modtog gaven på foreningens vegne og supplerede formandens pæne ord om projektet med lidt yderligere information.
Donationen er givet som hjælp til en varmepumpe i det nye mødested. Vi er taknemlige for opbakningen fra en lokal fond og glæder os til at bringe pengene mere konkret i spil.