Foredrag; Fokus på den grønne omstilling
Fokus på den grønne omstilling
Foredrag med underviser ved Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier Lars Bøjer
Global opvarmning, naturkatastrofer og klimaflygtninge er centrale begreber i klimadebatten. Men hvor alvorligt står det egentlig til – globalt og i Danmark? Hvilke konsekvenser ser vi allerede, og hvordan går det med den grønne omstilling? Og vigtigst af alt: hvad skal der til for at begrænse temperaturstigningen til maksimalt 2 °C inden 2100, som Paris-aftalen foreskriver?
I foredraget fokuseres der på bæredygtighed, FNs verdensmål, vores CO₂-aftryk og cirkulær økonomi. Efter pausen inviteres til debat om, hvordan vi lokalt i Vejstrup og omegn kan handle.
Der er gratis adgang, og der kan købes forfriskninger i pausen.