LIVESTREAM HAR BRUG FOR DIN HJÆLP!

Skrevet af

Live stream
Vi glæder os til de spændende foredrag i efteråret, og det håber vi også, at du gør. Imidlertid forholder det sig sådan, at vi har en del fravær i arrangementsgruppen i denne efterårssæson. Derfor har vi brug for afløsere – dels nogle ”praktiske grise”, dels et par stykker, der er instrueret i at koble en computer på skærmen og logge på til livestream. Det er ikke svært, når man blot har fået lidt instruktion.
Vi plejer at fungere ret effektivt. Vi mødes kl. 18.30, og så bliver der forberedt forfriskninger, sat stole og et enkelt bord op, og teknikken bliver gjort klar. Efter foredraget hjælper nogle af deltagerne som regel med at rydde væk, vi vasker op og tager teknikken fra. Som oftest går vi hjem kl. 21.15.
Foredragene starter kl. 19.00 præcist, der er en pause midtvejs, hvor vi serverer forfriskninger, og så slutter det præcis kl. 21.00.
Foredragene er følgende:
23. september: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
7. oktober: Havets kollaps og vejen tilbage
21. oktober: Forædlingen af mennesket – før og nu
28. oktober: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
11. november: Kan vi finde liv uden for Jorden?
18. november: Kunstig intelligens: fra IT til samfund
Det er især de tre sidste foredrag, hvor der er mandefald, men det vil nok være en god idé at være med et par gange forinden for lige at blive kørt ind.
Hvis du har mod på at være frivillig til denne hyggelige opgave i Vejstrup Forsamlingshus, så skriv en sms til 21284056 eller mail antonsen@dadlnet.dk, så kontakter vi dig og aftaler nærmere.
Det vil være en kæmpe hjælp! Vi vil så nødig aflyse nogle af foredragene.

Last modified: 23/09/2025