SÅ BLEV DET TID TIL REJSEGILDE


DU ER OGSÅ VELKOMMEN VED FORSAMLINGSHUSET TORSDAG DEN 5. OKTOBER KL. 15.00

Vejstrup Forsamlingshus indbyder til rejsegilde med taknemlig over, at byggeriet på rekordtid er kommet så langt, som det er.

Alle, der vil være med til at festligholde begivenheden, er velkomne ved forsamlingshuset den 5. oktober.
Festen starter kl. 15.00, så vi kan nå at sige tak til håndværkerne, inden de har fyraften.

Der vil være vand, øl, og pølser, som huset er den glade giver af.
Den sidste pølse grilles kl. 18.00.

OBS: Der er ikke som tidligere annonceret almindelig fællesspisning om aftenen den 5. oktober. Til gengæld får du mulighed for at se, hvor langt byggeriet er, og måske få mere at vide om, hvordan det kommer til at se ud.

Børn er naturligvis også velkomne til rejsegildet.

SÅ SPISER VEJSTRUP IGEN SAMMEN

Under forsamlingshusets ombygning foregår det i Valgmenighedens hus på Brudagervej 6, og TORSDAG DEN 5. OKTOBER KL. 17.30 serveres der mexicanske pandekager og trifli.
Prisen er som sædvanlig 50 kr. for voksne – og maden er gratis for børn under 12 år.

Meld dig til hos Bitten senest tirsdag den 3. oktober – på tlf. 52148883. Husk at skrive antal personer, og om du ønsker glutenfri eller vegansk.

REJSEGILDE

DER FORVENTES REJSEGILDE I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS OM 2-3 UGER.

Alle Vejstrupborgere er velkomne til pølser, øl og sodavand.

Hold godt øje med hjemmeside og Facebook, for den endelige dato bliver meldt ud med kort varsel, så snart håndværkerne er klar til det.

VIL DU GIVE EN HÅND?

Ombygningen af forsamlingshuset rykker med indsats fra både håndværkere og frivillige.

Måske skal du med til arbejdsdagen lørdag den 16. september for at tage del i fællesskabet om at bringe ombygningen af Vejstrups samlingssted i mål? Eller måske kan du ikke være med denne dag?

Så får du heldigvis chancen igen i weekenden den 7.-8. oktober, 28.-29. oktober, 18.-19. november og 9.-10. december.

Der vil være fuld forplejning alle dage, så meld dig gerne til et par timer, en dag – eller måske en hel weekend. Opgaverne oplyses senere, men der skal i hvert fald bruges nogle, der vil lave mad !

Skriv til Henrik Kramer på henrik.kramer@hotmail.com eller tlf. 81612106.

VELKOMMEN TIL EFTERÅRETS FØRSTE LIVESTREAMEDE FOREDRAG, SOM GRUNDET FORSAMLINGSHUSETS OMBYGNING AFHOLDES I VALGMENIGHEDENS KIRKEHUS, BRUDAGERVEJ 6 I VEJSTRUP

Tirsdag den 19. september: Saving our insects kl. 19.00 – 21.00

Vores insekter er i hurtig tilbagegang. Lær mere om de mange grunde til krisen og løsningerne på den. Dette inkluderer en fundamental ændring i måden, vi dyrker vores mad på, mere vildsomhed på udvalgte arealer og at indrette vores haver og byområder til oaser for dyreliv.

Foredraget er på engelsk og dansk. Foredragsholdere: professor i biologi Dave Goulson, University of Sussex og journalist Kjeld Hansen

DER ER SOM SÆDVANLIG GRATIS ADGANG OG KAN KØBES FORFRISKNINGER I PAUSEN.